Vedtægter for Naturvejlederforeningen i Danmark
Foreningens vedtægter er senest blevet revideret ved generalforsamlingen 28. marts 2012.
Du kan downloade en pdf med vedtægterne i deres fulde længde her.
Nedenfor kan du læse et uddrag af vedtægterne, og nederst kan du læse, hvor der er ændret i vedtægterne siden de oprindeligt blev formuleret i 1992.
§2 Formål
Foreningens formål er at:
- arbejde for at alle sikres muligheder for naturoplevelser og friluftsliv.
- fremme og opmuntre et højt kvalitetsniveau af naturvejledning og naturskolevirksomhed.
- udgøre et forum for kontakt mellem personer beskæftiget med naturvejledning og naturskolevirksomhed med henblik på spredning af erfaringer og information.
- følge og fremme udvikling af pædagogiske metoder inden for naturvejledning og naturskolevirksomhed.
For at fremme foreningens formål vil foreningen:
- udgive et medlemsblad og på anden måde fremme informationsudveksling.
- styrke efteruddannelses- og arbejdsforhold for naturvejledere og naturskolepersonale.
- rådgive om organisering og tilrettelæggelse af naturvejledning og naturskolevirksomhed.
- søge sig repræsenteret i relevante organisationer, udvalg og arbejdsgrupper.
- samarbejde med foreninger og organisationer i ind- og udland.
§3 Medlemmer
Som medlem kan optages personer, der har påbegyndt eller gennemført Naturvejleder-ordningens obligatoriske efteruddannelse for naturvejledere samt andre, der arbejder med naturvejledning, naturformidling eller miljøvejledning.
Tvivlspørgsmål vedrørende medlemsskab afgøres af bestyrelsen.
§ 8 Bestyrelsen
Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, kasserer og sekretær. Den fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden og fører protokol over trufne forhandlinger og beslutninger. Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan have medlemmer udenfor bestyrelsen. Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil i enhver henseende, såvel over for offentlige myndigheder som over for private. Den råder over foreningens midler i overensstemmelse med vedtægterne og de på generalforsamlingen trufne beslutninger.
Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden finder det nødvendigt eller når 2 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske det.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig såfremt mindst 4 medlemmer er til stede.
Såfremt et bestyrelsesmedlem afgår, skal foreningen omgående supplere sig med den af generalforsamlingen valgte suppleant.
Beslutningsprotokol kan til enhver tid rekvireres af medlemmer.
Ændringer i vedtægterne
Foreningens vedtægter er vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling fredag d. 4. september 1992. Mindre ændringer er senere vedtaget.
I forhold til de oprindelige vedtægter fra 1992 er der ændret følgende steder:
- i § 5 og § 11 på generalforsamlingen onsdag d. 6. marts 1996.
- i § 7 og § 9 på generalforsamlingen onsdag d. 5. marts 1997.
- i § 1, § 2, § 3, § 4, § 5 og § 6 på generalforsamlingen onsdag d. 17. april 2002.
- i § 4, 2., sætning vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2005.
- i § 1, 3, 4 og 5 er foretaget på generalforsamlingen 5. april 2006.
- i § 5 på generalforsamlingen 24. april 2008.












